Årets forfattere

Glenn Bech er forfatter til bestselleren ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” fra 2022. Glenn er uddannet psykolog tilbage i 2017 og derudover uddannet fra forfatterskolen i 2019.
Siden sin debut i 2021 har Glenn taget den litterære verden med storm med sin rå, vrede og lyriske skrivestil. Ved siden af sit forfatterskab er han redaktør for Forlaget Basilisk og praktiserende psykolog.

Med sin baggrund som psykolog undersøger Glenn forskellige emner inden for værdipolitik som homofobi, giftig maskulinitet, klasseskam med udgangspunkt i sit eget liv.

Han debuterede med det autofiktive værk ”Farskibet”, som vandt bl.a. Munch-Christensens debutantpris og Blixenprisen for ’årets roman’ og nomineret til bl.a. bogforums debutantpris. ”Farskibet” beretter om hans opvækst med en alkoholiseret far, der begår selvmord i familiens Volvo og efterlader to sønner på tre og fem år. Den beretter også om en opvækst med morens forskellige kærester, der hver især udsatte familien i et psykisk, og til tider fysisk, voldeligt miljø. Med sin fragmenterede og springende fortællerstil, simulerer Glenn erindringens natur, der ikke foregår i en lige linje, men i et kaos af indtryk og rettelser af indtryk, der samtidig repræsenterer Glenns identitetskonflikt i forhold til, hvad det vil sige at være en mand.

Året efter udkom det lyriske manifest ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet”, der gør oprør imod den danske forestilling om, at et velfærdssamfund skaber ligestilling. Fortalt i vrede og indignerede monologer, beretter han bl.a. om den omfattende homofobi, der stadig eksisterer i provinsen og underklassesmiljøer, og om hvordan det er langt fra alle, der kommer fra hjem, hvor der er overskud til at hjælpe en frem i livet.
Især står de privilegerede for skud, der ikke anerkender, at de har bedre forhold til at klare sig i samfundet, fordi de kommer fra harmoniske hjem og er heteronormative, og at deres manglende anerkendelse netop skaber samfundskløften, da alting således forbliver status quo.

”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” blev tildelt Politikens Litteraturpris d. 7. marts i år og er nomineret til bl.a. Læsernes bogpris og Poesiens pris, der i skrivende stund ikke har udvalgt en vinder.

Anne Sofie Allermann fik sin debut som børnebogsforfatter i 2019 med ”Hvorfor hedder jeg Ivan?”. Anne Sofie har altid set sig selv som kunstner og har siden barnsben tegnet og malet. Hun uddannede sig til arkitekt, fordi hun mente, det var den fornuftige beslutning, men da denne karrierevej ikke gav hende nogen glæde, besluttede hun sig i 2017 at begynde sin karriere som forfatter.

Anne Sofie lider ikke af berøringsangst når det gælder om at udforske svære emner i sine børnebøger. I hendes debut er Ivan på ferie i Finland hos sin farmor, hvor han får frie rammer til at udforske skovene og søerne.

Ivan nyder sin sommerferie, men den har alligevel en skyggeside. Ivan skriver løbende ned alle de spørgsmål, han ville ønske han kunne spørge sin mor, der har begået selvmord. I balancen mellem Ivans følelser af morskab og melankoli viser ”Hvorfor hedder jeg Ivan?” en nuanceret forståelse for, hvad det vil sige at sørge.

Det er ikke kun emotionelle svære emner, som Anne Sofie kaster sig ud i. Fordelen ved at skrive til børn er, ifølge hende selv, at man kan på en banal måde fortælle om de komplicerede ting i livet. I sin billedbog ”Tid” måler Anne Sofie ikke bare tid i sekunder, dage eller år, men gør konceptet håndgribeligt ved at knytte den til en bedstemors strikningsproces eller en kommodes livshistorie og minderne, der følger med, og illustrerer for den unge læser, hvordan tid påvirker alt og alle.

I 2019 vandt hun Grundtvigsk Forums børnelitteraturkonkurrence med billedbogen ”En fin sten”. Konkurrencens kriterie var, at historien skulle have en LGBT+-karakter. I ”En fin sten” møder man Orla, der finder en sten, der ligner en pingvin. Mens Orla leger med stenen, opdager man, at stenen ændrer skikkelse ud fra hvilken vinkel, man ser den fra. Stenen repræsenterer Orlas egen identitetskonflikt, som viser sig at være døbt Olga.

Nicole Boyle Rødtnes er børne- og ungdomsforfatter og er uddannet fra forfatterskolen i børnelitteratur og har en kandidatgrad i dansk. Derudover er hun medstifter af foreningen HUF (håbefulde unge forfattere). Det lå ikke umiddelbart i kortene, at Nicole skulle få sig en fremtid som forfatter, da hun som barn klarede sig dårligt i skole og ville f.eks. lave mange fejl under diktatprøver. Alligevel begyndte hun som 13-årig at skrive sin første bog i hemmelighed, som viste sig at hjælpe hende til at blive en af de dygtigste elever, da hun nåede 9. klasse.

Bogen blev aldrig udgivet, og der ville gå mere end ti år før Nicole fik sin
udgivelsesdebut med ”Dødsbarnet”, der er den første bog i serien ’Skeletter i skabet’, der foregår i en verden, hvor visse folk bliver født med et mærke i panden, og hvis berøring er dræbende. For at beskytte de andre, bliver disse ’dødsbørn’ indespærret på en institution og testet, men mod forventning knytter unge Davie sig til dødsbarnet Temate, som hans læremester skjuler i sin kælder, og som Davie må hjælpe med at beskytte.

Nicole nyder at veksle mellem de spekulative og realistiske genrer og deres tilhørende udfordringer. Når hun skriver fantasy, må hun yde begrænsningens kunst og sørge for at hendes fantastiske verdener, trods alt er sammenhængende og giver mening for læseren, mens hendes realistiske bøger må være fuldkommen troværdige, hvilket begrænser den kunstneriske frihed. Det er dog udfordringer, som Nicole har vist, hun nemt kan overkomme.

Nicole har gennem sit forfatterskab vist et nuanceret syn på sine hovedpersoner, der ofte er moralsk tvetydige og ikke kan alene karakteriseres som gode eller onde. I pressede situationer må hårde valg tages trods konsekvenserne, hvilket man ser i hendes Zombie jæger-serie, hvor tvillingerne Alo og Ava forsøger at bekæmpe en zombie-apokalypse. Mens Alo står for at beskytte deres camp for zombierne, prøver Ava at finde en kur. Efter en mission bliver Ava bidt af en zombie og vil selv blive til en zombie. Hvis hun fortæller det, risikerer hun sit liv. Hun vælger at skjule det for sin bror og resten af campen og risikerer dermed i stedet deres liv.

Nicole er en flittig forfatter, der siden sin første udgivelse i 2010 har skrevet mere end 100 bøger til børn og unge og har haft hele seks bøger nomineret til Orla-prisen.

Salina Schjødt Larsen er børne- og ungdomsbogsforfatter, der har dedikeret sit forfatterskab til at skabe spændende letlæsningsbøger for alle aldre. Efter sin cand.mag. i Dansk med fokus på kommunikation har hun gået på forfatterskolen inden for børnelitteratur og har fået sig en master i børne- og ungdomskultur. Flere af hendes bøger kan findes under pseudonymet, Bjarke Schjødt Larsen, der var hendes navn, inden hun identificerede sig som en transkønnet kvinde.

Historiefortælling har altid været en passion for Salina, da hun brugte meget tid på at skabe fortællinger gennem leg, som hun skrev resumeer af for

at huske, hvor hun slap. Hendes lege var så velformede og detaljeret, at de med tiden udviklede sig, ligesom i bøgernes verden, i serieform, og da legene stoppede, fortsatte hun med at skrive. Med opmuntring og hjælp fra sin dansklærer og skolebibliotekaren skrev og trykte hun en hjemmelavet bog med noveller, hun havde skrevet i sin tid i folkeskolen, og som kunne lånes på skolens bibliotek.

I 2014 blev Salina dog traditionelt udgivet med ungdomsbogen ”City Surfer”, der handler om unge Venom, der lever livet vovet med trainsurfing og som ønsker at flygte fra sin tilværelse i Sydhavnen. Salina har gennem tiden kastet sig ud i mange genrer som fantasy, sci-fi, gys og realisme, og vovemod er et generelt karaktertræk ved hendes forfatterskab, der altid sørger for en høj spændingskurve i sine fortællinger. F.eks. i hendes ’Druknet verden’-serie møder man den unge pirat, Noa, der lever i en oversvømmet verden, men som finder et kort til landjord. Da de andre pirater beslutter at sælge kortet, flygter Noa med kortet for at finde det nye land og får piraterne og hæren på hælene.

I 2019 blev Salina nomineret til Orla-prisen i kategorien ’Den bog man ikke kan lægge fra sig.’ for sin femte bog i superhelteserien ’GHOST’. Serien handler om tyven Danny, der ude på jobbet finder en dragt, der kan gøre ham usynlig og gå igennem væggene. Under sit alter ego GHOST forsøger Danny at bevise sin fars uskyld og få ham ud af fængslet. Det fører til livstruende kampe mod alskens fjender og ikke mindst hans ærkefjende Staal. Sammen med sin kone, Nicole Boyle Rødtnes, har de skabt et superhelteunivers, ligesom i Marvel, hvor deres superhelte mødes i serien ’De unge helte’ og arbejder sammen om at bekæmpe fælles fjender.

Udover Salinas aktive forfatterskab har hun ved siden af arbejdet for at hjælpe unge mennesker i at realisere deres drøm om at blive forfatter. Hun har bloggen skrivekrampen.blogspot.dk, hvor hun har delt om sit forfatterliv, og hvor man kan lære at skrive fiktion vha. hendes skrivetekniske artikler. Bloggen findes stadig, men bliver ikke længere opdateres. Salina er derudover medstifter af foreningen HUF (Håbefulde Unge Forfattere) og skriveklubben for unge, ’Forfatterspirerne’, der tilbydes på flere Københavnske biblioteker.

Zakiya Ajmi skriver socialrealistiske bøger for alle aldre. Hun er uddannet på forfatterskolen i børnelitteratur, efter hun forlod DR’s Talenthold, hvor hun lavede radio til Ultra og Ramasjang.
Hun fik sin første novelle udgivet, inden hun var 18 år i 2009 og blev i 2021 tildelt en plads i Statens Kunstfonds toårige karriereprogram ’Den unge kunstneriske elite’. Hun arbejder derudover også som dramatiker og har bl.a. skrevet stykker for Mungo Park Teater. Hendes ungdomsroman ”Vulkan” blev i 2021 nomineret til kulturministeriets forfatterpris og Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris.

Zakiya begyndte allerede at skrive historier i skolen i sit kladdehæfte, og det bedste hun vidste var, når hun fik lov af læreren til at blive inde i frikvarteret og fortsætte sit skriveri. Zakiya bruger bl.a. sin skrivning til at bearbejde sit eget liv og de indtryk, hun møder. Hun tager desuden også megen inspiration fra egne erfaringer. I 2016 udgav hun børnebogen ”Den sommer alt voksede vildt”, der handler om Malaika, der er på sommerferie hos sin mormor med sine fætre. I løbet af sommeren oplever hun, at hendes krop er ved at forandre sig, og hun må forholde sig til bl.a. hårvækst og menstruation. Ligesom andre unge piger i Malaikas alder har hun det ambivalent med udsigten til at blive voksen. Det hjælper heller ikke, at hun samtidig også må døje med jalousi over kvarterets nye pige, June, der tager Malaikas fætres opmærksomhed fra hende.

Det der er så spændende ved ungdomsårene for Zakiya, er, at følelserne er så intense, fordi de oplever ting for allerførste gang, om det så er kærlighed eller svigt. Hun viger ikke fra de hårde emner som social uretfærdighed, afmagt eller misbrug.

I ungdomsromanen, ”Vulkan”, er Anna flyttet fra et krisecenter med sin bror og mor, efter de er flygtet fra hendes far, der tævede moren. Da hun starter på en ny skole, har Anna fået chancen for en ny start.
Hun bliver veninde med, Chili, og får sig en kæreste, Idris. Hendes forhold til Chili og Idris bliver dog anspændt, efter hun bliver voldtaget af Chilis kæreste. Alene bærer Anna på byrden over hændelsen, mens hun lider af skyldfølelse over for sin kæreste og veninde. Samtidig må hun også leve med de psykiske ar, hun har og stadig får på hjemmefronten.

I 2017 skrev Zakiya et debatindlæg i Politiken om underrepræsentationen af etniske minoriteter i danske børnebøger. Hendes persongalleri er selv præget af karakterer med en anden etnisk baggrund, og hun udforsker ofte emner som racisme, isolation og identitetskrise i sine værker. Debatindlægget inspirerede hende til at være redaktør for antologien ”Brun”, hvor forskellige danske kunstnere og debattører (bl.a. hende selv) fortæller om, hvad det vil sige at skille sig ud i Danmark.

Rebecca Bach-Lauritsen er historiefortæller for børn og unge om dette så er i lyd- eller billedformat eller med det skrevne ord. Efter at droppe ud af sit studie i film- og medievidenskab blev Rebecca uddannet som journalist fra Journalisthøjskolen og DR. Herefter
arbejdede hun som vært og tilrettelægger på DR og har lavet flere børneprogrammer og -radio heriblandt Fandango, Hyggetimen og Elefantvask. I 2010 blev Rebecca færdiguddannet på forfatterskolen i børnelitteratur.

Hun er blevet sammenlignet med Inger Christensen og har gennem sit forfatterskab udvist en poetisk omhu, hvor den unge læser møder komplicerede følelser på en intuitiv måde gennem stemninger, symbolik og sproglige antydninger.
I ”Det meget meget MEGET farlige monster” ser man konsekvenserne af at have ’uorden i maven’, da et monster æder en dreng, der ikke formår at blive bange for den. Nede i dens mave finder drengen en hyggelig stue og i et forsøg på at hjælpe den, ødelægger han stuen. Da monsteret spytter ham ud, opdager drengen, at det har hjulpet, og monsteret endelig er blevet farligt. Monsteret ønsker at være farlig, men det er et ensomt liv, som får en til at spørge sig selv om, at hvis man kan rode sit indre til, så kan man også rydde det op igen.

Rebecca udviser en stor sympati for de traumer og problemer et barn kan møde i livet, men også en tiltro til at de kan klare sig igennem dem. Inspireret fra hendes egen barndom med mange flytninger og nye skoler udtrykker Rebecca barnets frustration over at føle sig rodløs i sin debut ”Veronika lyder som harmonika”. Titlen er en metafor for, hvordan Veronika føler sig hevet og flået til alle sider, men trods alt vokser med udfordringerne. Veronika er flyttet til en ny by, og hun ved, at det bare er et spørgsmål om tid, inden hendes mor vil flytte dem igen. Veronika har fået nok og vælger at stikke af tilbage til deres forrige by. På vejen møder hun morens nye kæreste, der hjælper hende hjem til moren, og han bliver den base, Veronika har brug for. Som et symbol på rodløsheden køber Veronikas mor altid kun afskårne blomster, hvorimod hendes nye kæreste forærer Veronika hans potteplante, der markerer forandringen i hendes liv.

Rebecca vandt Skriveprisen fra børne- og ungdomsministeriet i 2011 for ”Veronika lyder som harmonika”, og hun er sidenhen blevet nomineret tre gange til Kulturministeriets Forfatterpris og blev i 2020 nomineret til Nordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris.

Tomas Lagermand Lundme har dedikeret sit liv til kunst. Uddannet fra Teaterskolen Centrum, Gøglerskolen, Forfatterskolen og Det Kongelige Kunstakademi, arbejder Tomas med flere forskellige udtryksformer som forfatter, dramatiker og billedkunstner. Tomas begyndte at skrive som ung, fordi han manglede historier, som han selv kunne spejle sig i som en homoseksuel i 80’erne. Siden sin forfatterdebut i 1998 er det blevet til over 40 udgivelser for alle aldre.

Tomas udgav i 2004 sin første ungdomsroman ”Drengen med stjerne-kaster”, der handler om den 16-årige Morten, der møder den ældre Thies og

falder for ham. Romanen viser Mortens dannelsesrejse i sin erkendelse og accept af sin seksualitet, hvilket er et gennemgående tema i Tomas’ værker. Generelt efterlader Tomas sine læsere med budskabet om, at der altid vil være lys for enden af tunnelen, så længe man er tro over for sig selv.

Tomas har gennem sit forfatterskab udvist en mesterlig indlevelse i unges følelsesliv, der har skabt flere hjerteskærende fortællinger. I sin egen ungdom, havde Tomas det svært, og led bl.a. af anoreksi og påførte skader på sig selv. I sin seneste ungdomsroman, ”Dæk mig med huller” tager Tomas inspiration fra denne tid, hvor hovedpersonen kommer fra et dysfunktionelt og bliver fjernet og indlagt, da man opdager hans selvskadende adfærd. Kun gennem sit guitarspil finder hovedpersonen forløsning fra sin smerte og ensomhed.

I 2020 udkom DR3-serien ”Om natten lyver jeg aldrig” med Tomas og Martin Garde Abildgaard som hovedforfattere. Samme år havde Tomas lavet serien om til ungdomsromanen af samme navn, hvor man møder den 17-årige Yosef, der lever et dobbeltliv for sin familie, da han kæmper med sin usikkerhed med sine umiddelbare uforenelige identiteter som muslim og homoseksuel. Det er ikke før han møder og forelsker sig i Tobias, der hviler i sin seksualitet, at Yosef får modet til at se sin familie i øjnene og stå ved sig selv.

Udover sit arbejde som multikunstner, har Tomas også bidraget til kulturlivet som medlem af flere større foreninger, bestyrelser og udvalg. For tiden er han bestyrelsesmedlem i bl.a. Dansk Forfatterforening, For-fatterskolen og Nordisk Råds litteraturpris for børn og unge.